Menu

Fem unge fra FC THY Piger udvalgt til DBU’s Fremtidens Trænere

image Fra venstre: Zenia, Bianca, Pouline og Victoria er sammen med Lenea udvalgt til DBU's Fremtidens Trænere
FC THY Piger
30. august 2025 kl. 17:30

 

Fem FC THY Piger udvalgt til DBU’s Fremtidens Trænere
 
Vi er utrolig stolte over, at vi igen i år har fået nogle af vores dygtige fodboldpiger udvalgt til DBU’s Fremtidens Trænere.
 
Hele fem piger fra FC THY Piger er blevet udvalgt til projektet, hvor de i løbet af året gennemfører DBU’s grundlæggende trænerkurser C1 og C2.
Ud over selv at være aktive spillere i FC THY Piger, gør de også en stor indsats som hjælpetrænere i Moderklubberne, FS Midtthy og Nors/Hillerslev.
 
På billedet ser I Zenia, Bianca, Pouline og Victoria – og vi sender selvfølgelig også et kæmpe tillykke til Lenea, som desværre ikke kunne være med på billedet.
 
Vi er glade og stolte over, at vores spillere får muligheden for at tage de første skridt på trænervejen – en uddannelse, som de både kan bruge her og nu - men også kan bygge videre på i fremtiden.

 

 

For yderligere info kontakt
formand Britt Wentoff Amby - Mobil: 3152 3206

 

 

Luk