Menu

FC THY Piger er nyt center for PlayMakers inspired by Disney

image For 5-8-årige piger
FC THY Piger
15. april 2021 kl. 15:56

 

FC THY Piger er en af blot 34 værtklubber i Danmark, som sammen skal have næste generation af piger ind i fodboldklubberne og udbrede fodbold som en sport, der appellerer til begge køn.

Det nye koncept er tiltænkt piger i alderen 5 til 8 år, som ikke går til fodbold i dag. Klubbens uddannede PlayMakers skaber rammerne for en innovativ introduktion til fodbold, og det sker igennem leg og historiefortælling.

PlayMakers anvender en historiefortællingstilgang med de meget elskede Disney-universer for at motivere flere piger til at se det sjove i regelmæssig fysisk træning og fodbold. Kombinationen af legende fodboldøvelser og historiefortællinger giver pigerne sjove og unikke oplevelser, som forhåbentlig bliver startskuddet til et fodboldeventyr, hvor fodbolden vil bidrage med en masse magiske øjeblikke. 

I anledning af den første afvikling af PlayMakers inviterer FC THY Piger i samarbejde med Thisted FC alle interesserede piger i alderen 5 til 8 år til at afprøve en ny og innovativ træning. Et PlayMakers forløb dækker over 8 træningssessioner i foråret, med en ugentlig afvikling på Sparekassen Thy Arena i Thisted.

I de første sessioner har PlayMakers fokus på at opbygge pigernes færdigheder i forhold til deres motorik, tilskynde til kreativ tænkning samt styrke kommunikationen med deres holdkammerater. I de senere sessioner introduceres pigerne til grundlæggende fodboldfærdigheder, men hele vejen igennem programmet er det sjov, glæde og boldleg der er i fokus.

PlayMakers er for piger i alderen 5 til 8 år – både nationalt men i vores tilfælde i hele Thy – uanset niveau og fodboldviden, så længe pigerne har lyst til at udforske og opleve et fodboldeventyr, fortæller formand for FC THY Piger, Bent Andersen

 - Vi glæder os til at være værter for PlayMakers, og vi ser frem til på få flere piger til at forelske sig i fodbold, for at gøre dem sundere, mere selvsikre, skabe venskaber og lære dem livsfærdigheder.

 

Holdside og tilmelding
Alle er velkomne, og du kan få mere information, læse spørgsmål-svar og skrive dit barn op til en plads via denne side. Klik her!

Med en tilmelding vil I automatisk høre nyt, når træningsplanen er på plads. Ligesom vi kan kontakte dig, hvis træningen bliver aflyst pga. vejr eller Corona.

 

Fakta og kontakt