Menu

FC THY Piger indstillet til Danskernes Idrætspris 2017

image
23. oktober 2017 kl. 15:57
Danskernes Idrætspris - præsenteret af e-Boks i samarbejde med DIF og DR P4 – er prisen, der fokuserer på foreningsidrætten i Danmark. Prisen gives til det projekt, aktivitet eller initiativ der på inspirerende vis, er med til at styrke, udvikle eller nytænke foreningsidrætten i Danmark.

Om Danskernes Idrætspris

Danskernes Idrætspris - præsenteret af e-Boks i samarbejde med DIF og DR P4 - er prisen, der går til et initiativ eller projekt, som i særlig høj grad gavner den lokale foreningsidræt. Alle danskere kan nominere initiativer eller projekter. Vinderen modtager Danskernes Idrætspris ved DR´s show, SPORT 2017, lørdag 6. januar 2018 i Boxen i Herning.

Danskernes Idrætspris sætter fokus på de aktiviteter, projekter og initiativer, der hver dag året rundt, er med til at give 2,6 mio. danskere gode oplevelser i idrætsforeningerne. Danskernes Idrætspris er derfor prisen, der hylder projekter, initiativer og ideer, der er med til at styrke fællesskabet og glæden ved at være aktiv i en idrætsforening.

Vejen til prisen

  • 11. til 29. september 

Alle danskere kan indstille et initiativ til Danskernes Idrætspris. Hvis du indstiller et initiativ, der er blandt de tre finalister, deltager du i lodtrækningen om to billetter til tv-showet, der transmitteres fra Boxen i Herning. På den måde kan du være med, når vinderen kåres.

  • Dommerpanelet arbejder

Efter indstillingerne vil et dommerpanel vælge de tre bedste kandidater i hvert P4 distrikt. Dommerpanelet består af en lokal eliteidrætsudøver, en lokal DIF ambassadør og en journalist fra den lokale P4-station.

  • Fra 23. oktober til 3. november 

Finaleafstemning i hvert P4 distrikt, hvor du kan stemme på din favorit. Blandt alle, der deltager i afstemningen, er der lodtrækning om at vinde billetter til tv-showet SPORT 2017.

  • DIF’s bestyrelse finder vinderen 

Vinderne i hvert P4 distrikt går videre til landsfinalen, hvor det er DIF’s bestyrelse, der først vælger tre finalister ud, og herefter afgør hvilket idrætsinitiativ, der skal vinde prisen.

  • 6. januar 2018 

Vinderen af Danskernes Idrætspris afsløres ved tv-showet, SPORT 2017. Det vindende initiativ får udover æren 100.000 kr.

 

FC THY Piger med i finaleafstemning

FC THY Piger er en af de tre finalister i distrikt P4 Midt og Vest. Finaleafstemning løber frem til 3/11-2017 i hvert P4 distrikt, hvor du kan stemme på din favorit. Blandt alle, der deltager i afstemningen, er der lodtrækning om at vinde billetter til tv-showet SPORT 2017. 

Stem her - Distrikt P4 Midt og Vest

 

 

 

Luk